Vendepinde


Der findes mange forskellige måder, man kan vælge at vende på når man strikker vendepinde. Målet er at lukke det hul, som ville opstå der hvor man vender, hvis ikke man gjorde noget.

Herunder beskriver jeg den mest brugte metode:

Tag den næste maske vrang løs af fra venstre til højre pind, bring garnet foran pindene og flyt masken tilbage på venstre pind. Vend arbejdet og strik videre, som opskriften anviser. Der er nu skabt en løkke rundt om den maske, du har flyttet frem og tilbage (kaldet vendemasken). Den løkke kan du bruge til at lukke hullet med.
Når du skal strikke en vendemaske, dvs. en maske med en løkke om, så løfter du blot løkken op på pinden og strikker den sammen med masken – enten vrang eller ret, alt efter hvad der står i opskriften.
Min egen favoritmetode er Vendepinde med skyggetvilling, som jeg har lavet en lille illustreret vejledning til.

Vendepinde